Hvepsebekæmpelse på Fyn

Har du problemer med hvepse på Fyn, så tag fat i os allerede i dag!

Professionel bekæmpelse af hvepse

Er du plaget af hvepse i eller omkring din bolig? Vi tilbyder professionel hvepsebekæmpelse! 

Hvepse (Gedehams) er et skadedyr, som de fleste gerne vil slippe af med hurtigt og effektivt. Selvom hvepse og gedehamse ikke er lige så udbredte som andre skadedyr, kan deres stik være ekstremt smertefulde og i værste fald livstruende for personer med allergi.

I daglig tale omtales en gedehams ofte som en hveps, men der er en vigtig forskel. Ordet “hveps” refererer nemlig til flere forskellige insekter, som gravehveps, snyltehveps og træhveps. Derfor er det mere præcist at kalde det en gedehams. I Danmark findes der hele syv forskellige arter af gedehamse, som alle deler lignende karakteristika.

Gedehamse er kendt for deres større størrelse og kraftigere bygning sammenlignet med almindelige hvepse. De findes især i sommermånederne og kan skabe problemer, hvis de bygger deres bo tæt på menneskers boliger eller arbejdspladser.

Hvepse prøver at komme ind ved facadens træ inddækning


Hvordan bekæmper vi hvepse?

Synlige hvepsebo

Hvis hvepsene har etableret deres bo et synligt sted, hvor vi let kan komme til det. Vil det ofte være muligt for os at skære det ned og fjerne det helt, dog afhænger det af størrelsen. Hvis vi ikke kan fjerne boet, bruger vi gift – oftest i form af spray der øjeblikkeligt dræber hvepsene.

Skjulte hvepsebo

Er der tale om et skjult hvepsebo, enten i hulmuren, jorden, skorstenen eller lignende, så er det ikke altid de kan fjernes. Her bruges pudder i ind-/udgangshullet, boet uddør i løbet af et døgn eller to, da hvepsen ikke tåler kontakt med stoffet. Det tilbageværende bo kan ikke genbruges af andre hvepse, hvorfor det ingen betydning har. 

Det er desværre ikke muligt at flytte et hvepsebo til et andet sted, hvor det kan fortsætte med at fungere som bo.

Et hvepsebo bruges kun en gang, de nye dronninger der udklækkes af boet overlever vinteren, de flyver ud og etablerer deres eget bo. 

 

FAQ

Hvepsebekæmpelse

Pris
  • Synligt hvepsebo - let tilgængeligt - 725 kr.
  • Ikke synligt hvepsebo (loftrum, skunk mv.) - 925 kr.