Har du problemer med borebiller på Fyn, så tag fat i os allerede i dag!
Fra et helt personligt synspunkt mener jeg, at borebiller er et af de værste skadedyr, vi har i Danmark. Selvom de ikke er lige så ubehagelige at dele bolig med som rotter, kan de ødelæggelser, borebillerne forårsager, blive både meget bekostelige og have fatale konsekvenser, hvis de bærende elementer i en bygning svigter.
Det er en udbredt misforståelse, at det er selve borebillerne, der forårsager skaderne i træet. Borebillen er aktiv i sommermånederne, hvor den træder frem fra det træ, den er udklækket fra. Her lægger borebillen æg (20-60 stk.), som den foretrækker at placere på ujævne træoverflader, ofte i revner og sprækker, hvor æggene nemt kan hænge fast og være beskyttet.
Æggene udklækkes efter cirka en måned, og larverne begynder at bore sig ind i træet. Efterhånden som larverne gnaver sig frem i træværket, fyldes gangene med et restprodukt, der kaldes boremel. Hvis du ikke har set huller i træværket, som er indgangshuller til de tunneller, de graver, kan du i stedet se efter tegn på boremel på isolering eller i området omkring træværket.
Larverne tager 2-3 år om at udvikle sig til voksne borebiller, men under ugunstige forhold kan de tage helt op til 8 år om at nå deres voksne stadie og blive reproducerende borebiller.
Vi starter altid en bekæmpelse med at undersøge de udløsende faktorer, der har skabt de rette betingelser for borebillerne. Luftfugtighed, temperatur, isolering og ventilation er vigtige elementer, vi ser på. Vi kommer med vores anbefalinger, og det er op til dig, om du vil iværksætte de nødvendige udbedringer.
Efter en grundig inspektion af angrebet påbegynder vi rensning af det træværk, vi skal behandle. Dette indebærer grundig støvsugning, affejning og udblæsning af borehuller
Når træet er renset, begynder vi at sprøjte og pensle alt synligt træværk i det pågældende område. Er vi på loftet, behandler vi alt synligt træværk, da det kan være svært at vurdere, hvor langt behandlingen skal række.
Det er vigtigt, at træet mættes grundigt med det påførte produkt, og derfor bruger vi rigelige mængder.
Produktet stiller høje krav til sikkerheden i det behandlede område, og derfor anvender vi værnemidler som heldækkende dragter, turboåndedrætsværn, handsker og visir
Efter første behandling er overstået skal produktet have lov til at tørre. Tørretiden variere alt efter produkt, og hvilken temperatur det behandlede miljø har. Vi plejer at udføre genbehandlingen 2 døgn efter den første behandling.
Når området er genbehandlet får du et garantibevis gældende på 15 år. Garantibeviset er gældende for adressen og bortfalder ikke ved ejerskifte.
Spærrene var angrebet af borebiller, hvorfor hele trædelen af tagkonstruktionen blev behandlet. Træet var forholdsvis rent, men svært fremkomligt Pris inkl. moms var 15.500 kr,
Kælder i etageejendom fra start 1900-tallet. De brærende bjælker var ramt. Der var god fremkomlighed, god højde, rent og nemt at komme til. Pris inkl. moms var 4400 kr.
Vi fjernede eksisterende gulv og belægning. Lagde gangbroer ud og sprøjtede og penslede spærene. Prisen var inklusiv afmontering/bortskaffelse af 50 m2 gulv. Pris inkl. moms var 13200 kr.
Spær i loftrum var ramt af borebiller. Meget dårlig fremkomlighed, beskidt træ, lav højde og svære adgangsforhold. Pris inkl. moms var 29500 kr.
Billedet er fra en sag hvor vi bekæmpede borebiller i en kælder. Kælderen bestod af tværgående bjælker der alle var malet, for netop at forhindre borebille larver i at nedbryde træet. Desværre var træet ikke mættet tilstrækkeligt til at malingen ydede beskyttelse længe, desuden er strukturen i træet så dårlig, at borebillen nemt kan lægge sine æg i de store revner og sprækker.
Vi fjernede så meget af malingen vi kunne på de tværgående bjælker, dette gjorde vi både med vinkelsliber med stålbørste hovede og blæseudstyr. Efterfølgende gjorde vi træet rent ved at blæse det rent med trykluft og støvsuge.
Vi sprøjtede og penslede bjælkerne 2 gange, begge gange sørgede vi for at mætte revner og sprækker meget grundigt.
I vores indledende undersøgelser af problemet fandt vi, at luftfugtigheden i kælderen var på 72%. Dette er ikke kun et problem i forhold til borebiller, men også skimmel som der var tegn på flere steder. Desuden var der meget ringe udluftningsmuligheder, og dermed stod luften meget stille. Vi anbefalede kunden at fjerne pudslaget på væggene og bruge kalkmørtel som er hydraulisk, desuden installerede kunden Genvex luftcirkulation.
Luftfugtigheden i kælderen blev sænket til 45% efter de ovennævnte udbedringer, og problemet med borebiller blev løst.